Menu

Børnesportschefen

 

I de yngste årgange består træningen af leg kombineret med begyndende fodboldfærdigheder. Vi gør hvad vi kan, for at det skal være sjovt at gå til fodbold og forventer en høj grad af forældredeltagelse, -engagement og -glædespredelse. Efterhånden som børnene bliver ældre bliver de mere "selvkørende". Når det sker tager mere formelle (forældre-)trænere over, samtidig med at de øvrige forældre gradvist trækker sig til sidelinjen. I de ældste børneårgange tager trænere med formel træneruddannelse over; stadig med forældrene på sidelinjen og med klubbens forventning om at alle har en opbakkende og støttende adfærd - over for eget barn, de andre spillere på holdet, trænerne, dommerne, modstanderne, klubben etc.

Østerbro IF´s børneafdeling udvikler sig meget for tiden. Vi har for tiden mere end 275 medlemmer. Vi vil meget gerne have både et drenge og et pigehold, men da vi endnu ikke har så mange piger, deltager pigerne indtil videre på drengeholdene.