For mange er Kristi Himmelfartsferien symbolet på sommerhus og en miniferie på 5 dage. Ikke for U12 drengene, der for 4 år i træk satte kursen ud på de tætpakkede motorveje rundt om København, for at nå Mols-Linien for at køre mod det forjættede land: Jylland. Eller måske rettere: Nordjylland, hvor drengene for 4 år i træk skulle spille turnering.
Efter flotte resultater de foregående år: En 4. plads til Aalborg City Cup i 2015, En 1. plads og en 2. plads for A-holdet ved LBK Cup i Gistrup i henholdsvis 2016 og 2017, var forventningerne høje i forbindelse med deltagelsen i den hidtil største turnering, nemlig Nørhalne Cup. Og ikke nok med det: Turneringen er ”nordenfjords”, hvilket er så absolut ukendt land for mange af Østerbro-drengene, der måtte testes intensivt i dansk geografi såsom placeringen af f.eks. Jammerbugt Kommune, Aabybro, Halvrimmen og ikke mindst Faarup Sommerland.
Desværre var det i år kun lykkedes at stille et hold til turneringens A-række med følgende drenge: Mads N, Abde, Elliot, Ville, Sylvester, Mads K., William, Vitus, Julius, Matthias og ikke mindst Alexander, der var rejst ind fra Tanzania for at deltage.
At der kun var 11 drenge med havde så til gengæld havde den fordel, at de logistiske udfordringer var noget mindre, og at der kun var halvt så mange drenge at holde styr på under det nærmest rituelle pit-stop på McDonalds på Randersvej i det nordlige Aarhus.
Med ankomst ca. kl. 20 på Kaas skole i Nordjylland var glæden og overstadigheden hos drengene over – igen – at skulle ligge tætpakket i klasselokale som sædvanlig stor. Glæden forekom mere afmålt hos trænerne, Bent og Didrik, særligt da oplysningen om, at skolens badefaciliteter var under ombygning blev overbragt. Det medrejsende logistik/forældre-team glædede sig på en række plan over ikke at skulle dele fornøjelsen, men i stedet begive sig ud på 25 kilometer lang tur til overnatning i Tranum Klit.
Klokken 9 torsdag morgen gik turen til det store baneanlæg i Aabybro, hvor første slag skulle slås mod Stabæk fra Norge. En kamp, der umiddelbart var frygtet, da Stabæks talentudvikling har et godt ry i Norge, og da drengene godt kunne have brugt noget mere søvn. Det skulle dog hurtigt vise sig, at bekymringerne var ubegrundede med et første mål til ØIF inden for 2 minutter, og herefter raslede målene ind. 16-0 endte kampen, men dommeren mistede overblik og registrerede alene 15-0.
Næste puljekamp var mod Måbjerg IF (fra Holstebro). Med en særdeles disciplineret indsats og flot spil, blev kampen vundet 5-2. Herefter ventede Thisted FC, der tillige var ubesejrede i puljen. En på mange måder lige kamp, men igen lykkedes det ved en stringent og fokuseret indsats drengene at vinde 3-1. Resten af dagen blev brugt på afslapning og leg på skolen, mens logistik-/forældreteamet fik sig noget af en kulturel oplevelse på Pandrup kro for senere at få serveret en durumrulle, der havde en størrelse, så begrebet ”kødfranskbrød” blev opfundet.
Dermed ventede sidste puljekamp fredag morgen kl. 9.45 mod hollandske De Betrokken Spartan (Rotterdam), som blandt de øvrige hold i puljen havde ry for at spille ganske hårdt. Holdets ry var ikke ufortjent, og kampen blev præget af en meget stor mængde frispark, hvoraf mange ikke blev dømt. Resultatet 2-2 var – efter omstændighederne – et tåleligt resultat, og holdet var med resultatet videre til finalerunden som nummer et i puljen.
Resten af fredagen blev brugt på at se fodbold på banerne, før turen om eftermiddagen gik til Faarup Sommerland, hvor drengene fik sig slået løs i forlystelserne på en flot og forårsdag, før besøget blev afsluttet med fælles grillmad indkøbt hos slagteren i Kaas tidligere på dagen. Derefter gik turen mod Blokhus, hvor flere af drengene og et styk træner kom under de meget kolde bølger i Jammerbugt, før dagen blev sluttet med is og nogle meget trætte drenge, der gik tidligt i seng.
Lørdag morgen skulle finalespillet mellem de 4 puljevindere. Første kamp var mod et særdeles velspillerende Brønshøj mandskab. Kampen var tæt og fair spillet, og med få store chancer pga. to velspillende forsvar. I sidste minut lykkedes det imidlertid ØIF at passere Brønshøjs målmand og kampen sluttede 1-0. Næste kamp var mod Overlund (Viborg), der tillige havde vundet første kamp, og dermed var det kampen om førstepladsen.
Kampen var på mange måder bemærkelsesværdig. En flok topmotiverede drengene lagde et hårdt pres mod et dygtigt og organiseret Overlund-forsvar, men ind ville bolden ikke. Og herefter sker der det, som ofte sker. På to hurtige kontraangreb kom foran 2-0. En reducering før pausen gav håb for 2. halvleg. Imidlertid blev 2. halvleg noget af en nedtur. Et ØIF overtag og et hav a chancer, der blev reddet af stolpe, overligger og på selve målstregen gav mistanke om et forhekset mål. Et utroligt effektivt Overlund-hold scorede til gengæld to yderligere mål på de meget få chancer, de havde i 2. halvleg, og så var kampen tabt 4-1.
Det var derfor en flok slukørede drenge, der skulle motiveres til den sidste kamp mod Ikast, hvor der – teoretisk og med en sejr – fortsat kunne hentes en førsteplads hjem. Sådan skulle det dog ikke gå. En kombination af et træt ØIF-hold, der ikke var fuldt på toppen, og et dygtigt og effektivt Ikast-mandskab førte til et klart og fortjent nederlag på 4-0 i sidste kamp.
Der skulle derfor arbejdes noget med frustrationerne, men humøret blev trods alt noget højere, da bronzemedaljerne for en flot 3. plads i turneringen (med 20 deltagende hold) blev uddelt. Og så gik turen hjemad mod København med en flok trætte – og trods alt – glade drenge (og voksne…), der igen havde haft en god tur med fokus på fodbold og ikke mindst kammeratskab i det nordjyske.
Jesper