Menu

Al aktivitet suspenderes

image
12. marts 2020 kl. 23:28
- som følge af udbredelsen af Coronavirus 

Al aktivitet suspenderes som følge af udbredelsen af Coronavirus 

I forlængelse af statsministeriets og sundhedsmyndighedernes udmeldinger suspenderes al aktivitet i Østerbro IF indtil videre som følge af udbredelsen af Coronavirus. 

For at begrænse smitteudviklingen, støtter Østerbro IF naturligvis op og aflyser al træning, kamp og øvrige aktiviteter.
Regeringens anbefalinger går først og fremmest på indendørs aktiviteter, men indtil vi har et bedre overblik over situationen, vælger vi at suspendere al aktivitet.

Vi følger myndighedernes anbefalinger tæt, ligesom DBU forventes snarligt at komme med en melding om forbundets forholdsregler, herunder afvikling af forårets turneringer, som planmæssigt skulle starte om et par uger.
Vi beklager, at vi er nødsaget til at aflyse alle fodboldaktiviteter, men håber at vi ved fælles begrænsning af samvær og fysisk kontakt, kan bidrage til at inddæmme og begrænse virusudviklingen.

I tilfælde af, at nogle af jer i den kommende tid får konstateret smitte, eller har været i kontakt med smittede, er i karantæne eller har pårørende med mistanke om smitte, må i meget gerne melde det til os, så vi kan danne os et billede af hvor tæt på og hvor udbredt smitten er i forhold til Østerbro IF og hvem, der potentielt kan have været i kontakt med smittede eller potentielt smittede.

Medlemmerne vil løbende blive opdateret via klubbens hjemme- og Facebookside, DBU-Kampklar og Holdsport om situationens udvikling i forhold til Østerbro IF specifikt og fodboldaktiviteter generelt i den kommende tid.

https://www.dbu.dk/nyheder/2020/marts/dansk-fodbold-lukker-ned-i-de-naeste-to-uger/

Luk