Menu

Klubbens ungdomssportschef stopper

image
08. august 2020 kl. 11:38

Vi har desværre “dårligt nyt”.

Det forholder sig således, at vores ungdomssportschef Jørgen Søgaard, efter lige godt 4 års ansættelse i Østerbro IF, har valgt at opsige sin funktion i klubben.

Jørgen udtaler selv:

"..Det har været fire gode år i en af Københavns bedste breddeklubber, hvor særligt samarbejdet med den børneansvarlige leder Freddy Lillelund har været noget helt særligt. Alle - lige fra Charlotte i administrationen og Carsten i vaskeriet, til ildsjælene Torben og Jannie i bestyrelsen og alle mine trænere igennem årene - ALLE - vil de altid ha' en særlig plads i mit hjerte. Det har været en svær beslutning at stoppe samarbejdet, men for mig det helt rigtige at gøre på nuværende tidspunkt i mit liv og arbejdsmæssige karriere.." 

Vi har været helt enormt glade for Jørgens arbejde og udvikling af vores ungdomsafdeling, med alt lige fra dommerseminar, introduktion, træningsprogrammer, vejledning, rådgivning, sparring, viden, indsigt og omsorg.

Rekrutteringsprocessen vil nu blive igangsat af klubbens bestyrelse, således at vi forhåbentlig i løbet af den kommende måned kan præsentere vores nye fremtidige sportslige ungdomschef, der skal arbejde videre i både klubbens og ungdomsfodboldens rammer.

Jørgen Søgaard stopper ultimo august.

Tak for samarbejdet.

Luk