Menu

Nyt fra Old Boys Foreningen

image
Kim Sindahl
03. maj 2017 kl. 16:13
Old Boys Foreningen har afholdt billardturnering og været til bowling og buffet

ØSTERBRO OLD BOYS

  1. maj 2017               

’Brunch&Billard’

Lørdag d. 1. april blev finalen i årets billard turnering afviklet. Vores madmor, Kia, havde lavet en brunch tallerken til en favorabel pris og de som havde bestilt blev ikke skuffet.

Til selve turneringen var der, næsten, rekord mange tilmeldte – 34 stk. – hvilket må tilskrives de legesyge medlemmer i klubben som gerne ville give den sorte vinter lidt flere farver på. Rekorden lyder på 36 tilmeldte, så den forventer vi at slå næste år.

Turneringen var bygget op med venskabspuljer i første runde, som tilgodeså at man kunne spille med nogle af sine nære venner og dermed få en hyggelig aften ud af det. Næste runde blev der skåret lidt flere fra, således at vi endte med 2 semifinalepuljer a 5 spillere, hvor af de 3 bedste fra hver pulje avancerede til finalen.

De seks spillere skulle fordele pladserne mellem sig i en en-mod-en turnering – 15 kampe i alt. Det blev en lang dag og til sidst kunne Gert Jedig række armene i vejret som samlet vinder. Resultatet kan ses på klubbens hjemmeside, under Oldboys foreningen. Stort tillykke til Gert og tak til alle deltagere for jeres store engagement.

Med sportslig hilsen

Bestyrelsen

 

 

Så sødt som i gamle dage…………….

 

 

’Bowling&Buffet’

’Så er der hyyyl…’ lød det gang på gang i Grøndals Multicenter lørdag d. 22. april, da tre håndfulde Oldboys medlemmer fra Østerbro IF spillede bowling i et par timer. Årsagen var at der var en spurtpræmie, i form af et heksehyl (lakrids), hver gang at der blev lavet en ’spare’ og på samme måde var der en OL fanfare og et stykke chokolade hver gang der blev lavet en ’strike’.

Der var smil på læben og engagement til den store guldmedalje i løbet af de to timer bowlingen varede. En lille forfriskning blev det også til undervejs, så der var ingen som gik sukkerkolde.

Efter bowling var der buffet, med røget laks – marineret kalkuncuvette – okseculotte og tilbehør. Der blev guflet, drukket og ’jagget’ i adstadigt tempo. Et par af vores medlemmer var ikke helt tilfreds med kødet der var lidt for rødt og det var selvfølgelig uheldigt at det midterste stykke ikke var ordentlig stegt, men overordnet set var buffeten godkendt til prisen.

Præmieoverrækkelsen var det store samtale emne, på et tidspunkt, - hvem havde lavet den største score, flest point, bedste sejrsdans mm? Alle fire hold blev dog behørigt præmieret og så var der kaffe. Sludren gik og de fleste var enige om at det var et godt arrangement. Nogle nåede lige at spille shuffle-board inden vi sluttede.

På Oldboys foreningens vegne vil jeg gerne sige tak for kampen. Det skal vi nok prøve igen.

Med hygsom hilsen

Kim S, Formand.

 

 

Så sødt som i gamle dage…………….

 

 

Luk