Menu

Old Boys Foreningen på tur til Frederiksværk 15/16. september 2018

image
Kim Sindahl
12. oktober 2018 kl. 12:42
’At rejse er at leve’ sagde en beleven mand engang.

Frederiksværk 2018

’At rejse er at leve’ sagde en beleven mand engang.

Det motto forsøgte vi at efterleve med oldboysforeningen Østerbro Old Boys da vi tog på tur til Frederiksværk, i weekenden lørdag d. 15. september med hjemkomst søndag d. 16. september.

 

Transporten til og fra hotellet var på egen regning, så nogle tog bilen mens andre tog med det offentlige efter en meget stram tidsplan.

Vi mødtes på Københavns Hovedbanegård kl. 11.30, under uret. Så var der afgang med linje B til Hillerød kl. 12.07 og ankomst til Hillerød kl. 12.54.

Dommeren fløjtede og dømte tissepause!!! Derefter skift til Re til Frederiksværk kl. 13.29 med ankomst til Frederiksværk kl. 13.59. Til sidst gåtur til hotellet. Nogle stod på toget undervejs - Nordhavn kl. 12.15 - Svanemøllen kl. 12.17

Hellerup kl. 12.20. Vi fangede dog alle mand.

 

Der var selvfølgelig en sludren og pludren i toget som ved enhver anden ferierejse og specielt Solveig og Pia havde meget på hjertet! En anden havde taget kolonihavepærer med og de blev modtaget med store klapsalver. En tredje havde taget nogle dåser med og de blev, sjovt nok, også vel modtaget.

 

Ved ankomsten til Hotel Frederiksværk stod vores rejseguide klar til at modtage os. Joh, Lis havde glædet sig til denne tur, fordi der var udsigt til en svingom. Vi fandt vores værelser og så skulle vi ud og ose i Frederiksværk City! Desværre havde alle forretninger lukket kl. 14.00, på nær nogle få beværtninger som havde åbent og der blev vi tvunget til at gå hen og slå tiden ihjel.

 

Det gik nu meget godt med at slå tiden ihjel og inden vi havde set os om, skulle vi retur til hotellet og skifte til vores balkjoler. Arrangementet inkluderede 3-retters festmenu, fri bar af sodavand, øl, og husets rød og hvidvine, dans til 4-mands live band, overnatning i dobbeltværelser og morgenmad inden hjemrejsen.

 

Vi fik placeret os ved bordet, efter formandens ønske, så der ikke blev dannet kliker til at starte med og så blev der ellers serveret fra en ende af. Jeg synes selv at det var god mad og jeg har ikke hørt andet fra resten af selskabet, så det er et anbefalelses værdigt sted at tage hen. Efter maden og inden musikken startede, fik vi lov til at synge ’Alle vi kammerater…’ og det løftede ligesom stemningen en ekstra tand opad. Nu var vi klar!

 

Bandet hed ‘Johnny and the lonely riders’ og de fik lige banket rusten af i de første par numre førend at der kom gang i dansegulvet, men så blev der også svinget med balkjolerne og folk kom ud over stepperne.

 

Da den frie bar lukkede, søgte nogle af de frie sjæle efter ’gonatten’ men den var ikke til at opdrive, her ude på landet, så dynerne overmandede os. Om natten drømte jeg at jeg spiste en stor skumfidus – næste morgen kunne jeg ikke finde min hovedpude!

 

Morgenmaden kunne vi heller ikke klage over. Der var æg, ost, rundstykker mm. efter først til mølle-princippet, så vi var nogle der ikke nåede at få en tebirkes, men det skal jo ikke ligge krofatter til last at nogle af gæsterne ikke kunne tælle.

 

Vi ramte den rigtige perron på vej hjem og toget gik til tiden. Vi ankom midt i ½ maraton i København, så vi måtte slalom os hjem til sofaen.

 

Tak for kampen og vi ses næste år.

 

På Oldboysforeningens vegne

Kim S

 

 så sødt som i gamle dage...…...

Luk